LUMA - Familien i balance
Forældreforløb
I et forældreforløb afholder vi samtaler enten hos LUMA i Odense eller online efter jeres behov. Antallet af samtaler aftaler vi løbende alt efter jeres ønsker og udvikling.
Et forældreforløb hos LUMA er skræddersyet ud fra de udfordringer, som I og jeres barn oplever i hverdagen og hvad der er vigtigt for jer at få hjælp til.
Forløbet vil tage udgangspunkt i jeres hverdagssituationer og de aktiviteter, der er vigtige for jer som familie. I et forældreforløb kan samtalerne handle om;
-
Forståelsen for jeres barns mistrivsel, som kan indeholde elementer af den følelsesmæssige, adfærdsmæssige og sociale mistrivsel. Det kan være ændret adfærd, sociale relationer og skolefravær og sammenhængen mellem jeres barns signaler og familiens belastninger.
-
Jeres følelser som forældre til et barn i mistrivsel, som kan handle om skyld, skam, afmagt og bekymring. Hvordan I håndterer stress og usikkerhed, sorg og at give sig selv lov til at være "god nok".
-
Støtte i hverdagen, som kan give jer en bedre struktur, rutiner og forudsigelighed. Hvordan regulering kan hjælpe jeres barn til at falde til ro, konflikthåndtering, samt opbygning af jeres barns selvværd og mestring.
-
Jeres egenomsorg, som kan handle om belastningsreaktioner hos jer og om hvordan I kan passe på jer selv uden dårlig samvittighed. Vi kan arbejde med hverdagsstrategier og om at være rollemodel for mental sundhed.