LUMA - Familien i balance
Om mistrivsel
Skolevægring
Skolevægring kan opstå, når børn og unge oplever en grad af mistrivsel, som gør det svært eller umuligt for dem at komme i skole, selv om de gerne vil lykkes med det. Bag skolevægring kan ligge mange årsager - fx angst, sociale udfordringer, overstimulering, læringsvanskeligheder eller pres i hverdagen - og barnet eller den unge reagerer med at undgå en situation, der føles uoverskuelig.
Skolevægring er derfor et signal om, at barnet eller den unge har brug for støtte. En tidlig og helhedsorienteret indsats, hvor forældre, skole og eventuel fagpersoner samarbejder, skaber de bedste betingelser for at hjælpe barnet eller den unge tilbage i trivsel og deltagelse i skoledagen og hverdagslivet.
​
Psykisk mistrivsel
​Børn og unge i psykisk mistrivsel kæmper ofte med følelser eller belastninger, der overstiger deres nuværende muligheder for at forstå og håndtere dem. Mistrivslen kan vise sig som tegn på angst, tristhed, uro, skolefravær, lavt selvværd eller konflikter i hverdagen, og den påvirker både deres sociale liv, læring og generelle udvikling.
For mange er mistrivsel et tegn på, at kravene omkring dem er blevet for store, eller at de mangler støtte til at navigere i svære situationer. En tillidsfuld og omsorgsfuld indsats kan gøre en forskel ved at skabe tryghed, reducere belastninger og give barnet eller den unge strategier til at genfinde balance og trivsel.
​
Psykiatrisk diagnose
Børn og unge med en psykiatrisk diagnose kan opleve udfordringer, der påvirker deres hverdag, læring og relationer, men en diagnose kan samtidig skabe klarhed over, hvad der ligger bag deres adfærd og følelser.
Diagnosen siger ikke noget om, om barnets eller den unges værd eller potentiale, men fungerer som et redskab til bedre at forstå deres behov og målrette støtten og indsatser. Med den rette hjælp - fra forældre, skole og fagpersoner - kan børn og unge med diagnoser udvikle strategier, der styrker deres trivsel, deltagelse og muligheder for at lykkes i hverdagen.